Center for Kliniske Retningslinjer

 

September 2008.  årgang 1  Nummer 1


Indhold i dette nummer:

Center for Kliniske Retningslinjer
- Nationalt Clearinghouse for Sygepleje - er nu en realitet.

Inge Madsen, Formand Dansk Sygepleje Selskab,

Institut for Folkesundhed og Afdeling for Sygeplejevidenskab byder Center for Kliniske Retningslinjer velkommen
Afdelingsleder Kirsten Lomborg og Institutleder Søren K. Kjærgaard, Aarhus Universitet

Præsentation af:
Formand for Råd for Center for Kliniske Retningslinjer
- Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Daglig leder af Center for Kliniske Retningslinjer
- Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Artikler:
Begreberne patientforløb, referenceprogrammer og kliniske retningslinjer
- hvordan hænger de sammen?

Vibeke Krøll, MPH, Formand Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsnet


Bedømmelse af en klinisk retningslinje
- hvordan er proceduren?

Preben U. Pedersen, lektor, Ph.d, Leder af Center for Kliniske Retningslinjer

-------------------------------------------------------

Center for Kliniske Retningslinjer
- Nationalt Clearinghouse for Sygepleje - er nu en realitet.

Inge Madsen, Formand Dansk Sygepleje Selskab

Som for formand for Dansk Sygepleje Selskab dasys er det en fornøjelse, at kunne konstatere at Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje er en realitet. Det er ligeledes med stor glæde at kunne byde læserne velkomne til det første nyhedsbrev fra centret. Et første bevis på at Centeret nu er i drift. 

Stort set er alle hospitalsenheder, somatiske såvel som psykiatriske, er medlem af centeret. Det er vi meget stolte af og ikke mindst ydmyg overfor.  Vi håber, at vi med tiden også får enheder fra primær sektor som medlemmer - og gerne andre faggrupper.

Centeret er det 4. råd under dasys. Sammen med Dokumentationsrådet, Uddannelsesrådet og Forskningsrådet udgør Centeret således et af de mange faglige tiltag, som dasys bygger sit daglige virke på.
Tanken om centeret opstod på Dokumentationsrådets årlige konference i 2005, hvor alle deltagende sygeplejersker og ikke mindst beslutningstagere i sygehusvæsenet blev enige om en handlingsplan for oprettelse af centret for 

Siden har en arbejdsgruppe bestående af Chefsygeplejerske Vibeke Krøll fra dasys og lektor Preben Ulrich Pedersen fra Afdeling for Sygeplejevidenskab og undertegnede, arbejdet med at få gjort tanken til virkelighed. Arbejdsgruppen har mødt stor imødekommenhed hos Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. En stor tak skal derfor lyde til dekan Søren Mogensen, Institutleder Søren Kjærgaard, Professor Marit Kirkevold og afdelingsleder Kirsten Lomborg for en enestående imødekommenhed og samarbejde.

Formål med Centret er at samle, kvalitetsbestemme, systematisere, registrere samt formidle og videreudvikle evidensbaserede kliniske retningslinjer i sygepleje. Kort sagt, at styrke sygeplejens videns- og beslutningsgrundlaget for kliniske sygepleje, således at forskningsresultater bliver til gavn for patienterne i det danske sundhedsvæsen. Det lyder flot, men er ikke desto mindre den mission, centret har.

Hvert af dasys' råd ledes af en formand, der er udpeget af dasys' bestyrelse. Som for mand for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer er udpeget chefsygeplejerske Vibeke Krøll og den 1. juli 2008 blev sekretariatsleder, lektor, Ph.D. Preben Ulrich Pedersen ansat som centret daglige leder. Der er senere i dette nyhedsbrev en præsentation af Vibeke og Preben. Siden Preben startede har arbejdsbestyrelsen sammen med Preben, arbejdet intenst med at få forudsætningerne for centret etableret. Det gælder udformning af organisation, sammensætning af de forskellige råd, etablering af hjemmeside og meget mere. Det kan du læse mere om på hjemmesiden www.kliniskeretningslinjer.dk. Den 3. september skydes centret officielt i gang med en reception. Af pladsmæssige grunde er det kun for inviterede.

Et center er imidlertid ingenting i sig selv. Centret skaber kun værdi, når det anvendes og bruges af de danske hospitaler, det vil sige bedømmer retningslinjer. Grundlaget for en højt "afkast" og udvikling af centret er at I nu alle indsender de kliniske retningslinjer, der er udarbejdet hos jer. At de gennemgår kvalitetsvurdering og publiceres, så de kan komme alle sygeplejersker og patienter til gavn.

Så kom i gang, indsend jeres retningslinjer. Bedømmelsesproceduren kan du læse mere om senere i Nyhedsbrevet og på hjemmesiden.

Dasys, formanden for rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, Vibeke Krøll og sekretariatsleder Preben U. Pedersen og undertegnede glæder sig til arbejdet og vil gøre alt for, at det første europæiske clearinghouse i sygepleje kommer godt fra start.

Jeg vil ønske alle al mulig held og lykke med arbejdet og fra dasys's side ser vi frem til at høste de første resultater til gavn for patienter og dansk sygepleje.

Bedste hilsner

Inge Madsen, formand for dasys.


Institut for Folkesundhed og Afdeling for Sygeplejevidenskab byder Center for Kliniske Retningslinjer velkommen
Afdelingsleder Kirsten Lomborg og Institutleder Søren K. Kjærgaard, Aarhus Universitet

Det er med glæde og stor tilfredshed, at vi byder velkommen til det nye Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Forud for dets etablering ligger grundige overvejelser, bl.a. om universitetstilknytning. Vi er overbeviste om, at den model for tilknytning, som nu realiseres ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, vil præge både center og universitet i positiv retning, og vi glæder os til at se, hvad samarbejdet bringer med sig af spændende nyt.

Centerets universitetstilknytning
Med centerets tilknytning til Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab sikres først og fremmest den videnskabelig kvalitet, som er afgørende for, at retningslinjerne ikke blot er handlingsanvisende, men også evidensbaserede. Det skal med andre ord være sådan, at sygeplejersker og andre brugere kan stole på, at de kliniske retningslinjer de arbejder efter er baseret på den aktuelle viden, om god sygepleje - på det specifikke område, en given klinisk retningslinje dækker.
Danske universiteter skal, som der står i Universitetsloven, drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. Aarhus Universitet udmønter loven i kerneaktiviteterne forskning, talentudvikling, rådgivning & videnudveksling samt uddannelse & formidling. Aktiviteterne foregår i fakulteternes forsknings- og studiemiljøer, hvor international udveksling og kompetenceudvikling i disse år intensiveres i tæt kontakt med det omgivende samfund. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er kendt både for sit samarbejde i århus Universitetshospital med en række sygehusenheder, hvor den bærende idé er, at grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling hænger sammen og for Institut for Folkesundhed og Region Midtjyllands Center for Folkesundheds samarbejde i Miljø for Folkesundhed. Inden for denne ramme, men samtidigt med både nationalt og internationalt udsyn, fokuserer Institut for Folkesundhed på evidens for sundhedsmæssige aktiviteter på alle områder og Afdeling for Sygeplejevidenskab har særlig skarpt fokus på at styrke den patientnære forskning. Derfor er der stor relevans i at placere centeret i vort regi.

Samarbejdet
Selve arbejdet med at udarbejde og vurdere evidensbaserede kliniske retningslinjer er omfattende og vil komme til at involvere mange personer med forskellige ekspertiser. Det er imidlertid ikke nok, at kliniske retningslinjer gøres gældende. De skal også gøre sig gældende, dvs. de skal aktiveres i praktisk anvendelse. I samarbejdet mellem center og afdeling kan der ske en frugtbar udveksling, hvor afdelingen leverer forskere og forskningsresultater til centeret, og hvor centeret leverer klinisk relevante forskningsmæssige problemstillinger og højaktuelt undervisning og vejledning til afdelingens studerende, som efter gennemført uddannelse vil være at finde blandt de, som skal aktivere retningslinjerne overfor patienter og borgere med behov for sygepleje. Faktisk er samarbejdet allerede godt i gang. Det kan man fx se, hvis man læser fagbeskrivelserne ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje og Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje, hvor udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer er på programmet.
Center for Kliniske Retningslinjer passer derfor som en brik ind i det store puslespil, der samlet skal bidrage til befolkningens sundhed og velfærd og til et sundhedsvæsen med de bedste tilbud om forebyggelse, undersøgelse, pleje, behandling, rehabilitering og palliation. Velkommen!      


Formand for Råd for Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje


Vibeke Krøll

 

Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll er udpeget af dasys som den første formand for Råd for Center for Kliniske Retningslinjer.

Vibeke er uddannet sygeplejerske i 1975. Hun har gennem årerne arbejdet med ledelse, forskning og undervisning i mange forskellige jobs både i den vestlige og østlige del af Jylland. Siden 2003 har hun været chefsygeplejerske på århus Universitetshospital Skejby.

Vibeke har været involveret i kvalitetsarbejde både lokalt, nationalt og internationalt gennem mange år. Vibeke har endvidere haft plads i flere centrale råd om kvalitetsudvikling, og har blandt andet deltaget i udarbejdelse af definitioner på dokumentationsområdet. Er forfatter til flere bøger, bog afsnit og artikler om ledelse, kvalitetsudvikling, kompetence- og organisationsudvikling. I de sidste par år har fokus bl.a. været på grundlaget for kvalitetsudvikling - dokumentation i daglig klinisk praksis.

Vibeke er formand for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren.

Vibeke har været en af initiativtagerne til etablering af centret og har således været en meget aktiv aktør i forhandlingerne mellem Aarhus Universitet og dasys ved etablering af Center for Kliniske Retningslinjer.


Daglig leder af Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

 

Preben Ulrich Pedersen

 

Fra 1. juli 2008 er Preben Ulrich Pedersen, lektor Ph.D., ansat som leder af Center for Kliniske Retningslinjer.

Preben er uddannet som sygeplejerske i 1980 og har en bred klinisk erfaring fra både medicinske og kirurgiske afdelinger samt hjemmeplejen. I 1989 påbegyndte Preben sin uddannelse til forsker, ved at studere sygeplejevidenskab i Gøteborg, senere fulgt ansættelse i Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) inden indskrivning som Ph.D.-studerende i 1995 ved Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje ved Syddansk Universitet i Odense.

I 2000 erhvervede Preben en Ph.D. grad i klinisk sygepleje. Ph.D-arbejdet omhandle reelt udvikling af en klinisk retningslinje og test af dens effekt i forhold til ortopædkirurgiske patienter.

Fra 2000 til 2006 fulgte en deltids-ansættelse som forsker i Hjertecentret på Rigshospitalet. I denne periode arbejdet Preben med implementering og systematisk kvalitetsudvikling af klinisk praksis og lagde grunden for centrets forskningsstrategi inden for sygepleje.

Fra 2006 har Preben været ansat som lektor ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og det seneste år været studieleder for Master i Klinisk sygepleje.

Preben har været med til at vejlede to sygeplejersker, der har erhvervet deres Ph.D.-grad og vejleder flere sygeplejersker der er indskrevet eller i færd med at blive indskrevet som Ph.D.-studerende.

I alle år har Preben været en efterspurgt foredragsholder og underviser, ligesom Preben har en lang række nationale og internationale publikationer bag sig.

Den røde tråd i Prebens arbejde, har altid været engagement for sit fag og at forskningen skal komme patienterne til gavn. Derfor er vi overbevist om, at Preben er den rette til at varetage oprettelsen af Center for Kliniske Retningslinjer, og ser frem til et godt og frugtbart samarbejde.

 

Artikel

Begreberne patientforløb, referenceprogrammer og kliniske retningslinjer
- hvordan hænger de sammen?

Vibeke Krøll, MPH, Formand Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsnet

Det er praktisk nødvendigt at have styr på begreberne, når vi taler om patientforløb og kliniske retningslinjer. Tydelige definitioner og fælles forståelse af begreberne gør diskussionerne lettere, præciserer metoder samt tydeliggør de enkelte fags ansvar og hvad der er et tværfagligt ansvar. Vi begriber med begreber.

Her ved etablering af Center for kliniske retningslinjer er der derfor en god lejlighed til at præcisere og klarificere de centrale begreber.

De senere år er der udarbejdet nationale definitioner på kvalitetsbegreber, dels af Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (1), dels af det Nationale Begrebsråd (2) og senest af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (3). Definitionerne er samstemmende, og bygger på internationale kilder.

En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens). Kvaliteten af den kliniske retningslinje har derfor direkte betydning for den kvalitet, patienten tilbydes.

Anvendelse af kliniske retningslinjer er ikke "kogebogspraksis". En klinisk retningslinje skal anvendes med den faglighed og kliniske ekspertise, der er i klinikken, ligesom patientens præference og den konkrete kliniske kontekst har betydning for, hvordan og i hvilke situationer retningslinjens anbefalinger følges (4). Evidensbaseret praksis er således mere end evidens!

En klinisk retningslinje kan udarbejdes af den enkelte faggruppe eller tværfagligt. En klinisk retningslinje skal ikke forveksles med et patientforløb eller et referenceprogram, som altid vil være et tværfagligt anliggende.

Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Det er de samme elementer og den samme systematiske beskrivelse, der indgår i et referenceprogram, som også medtager de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser (1).
 
Man kan sige, at en klinisk retningslinje understøtter forskellige handlinger i et patientforløb eller et referenceprogram. Det betyder, at flere fag bidrager med egne eller tværfagligt udarbejdede retningslinjer i et forløb eller program.

Et patientforløb er ikke én klinisk retningslinje. Det er vigtigt at holde for øje.

Ofte er drøftelserne gået på, at arbejdet med kliniske retningslinjer skal være tværfagligt. Men med begreberne in mente er det naturligvis sådan, at udarbejdelse af et konkret patientforløb eller program altid vil skulle foregå tværfagligt, hvorimod de kliniske retningslinjer, som der kan være flere af tilknyttet et forløb, kan udarbejdes både på tværs af fag og af det enkelte fag indenfor de problemstillinger i patientforløbet, som de selvstændigt har ansvaret for. De sygeplejefaglige kliniske retningslinjer tager udgangspunkt i en sygeplejefaglig problemstilling i forløbet, en lægefaglig i en lægefaglig problemstilling osv.

Man kan faktisk tale om forskellige niveauer: Et forløb eller et program beskriver alle elementerne, en klinisk retningslinje er underliggende dette og beskriver mere detaljeret anbefalinger på enkelte af elementerne. Omsat til daglig klinisk praksis udmøntes retningslinen i en instruks, altså hvordan dette og hint foretages givet retningslinjernes anbefalinger.

Kliniske retningslinjer udarbejdes traditionelt i de faglige kliniske miljøer og godkendes af de videnskabelige selskaber. Når der regionalt eller nationalt træffes beslutning om konkrete patientforløb for fx forskellige kræftdiagnoser (de såkaldte "pakker") eller referenceprogrammer skal disse understøttes af de kliniske retningslinjer, der er udarbejdet og "kvalitetsstemplet" i de videnskabelige selskaber, herunder "Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje".

Skelnen mellem en klinisk retningslinje og et patientforløb eller et referenceprogram er væsentlig, netop når man sætter fokus på, hvem der har ansvar for hvad i dette arbejde og hvilke metoder, der anvendes ved udarbejdelsen. Det er derfor nødvendigt at have styr på begreberne, så metoder, indhold og ansvar ikke blandes sammen i en pærevælling.

Center for kliniske retningslinjer arbejder med kvalitetssikring af kliniske retningslinjer, ikke patientforløb eller referenceprogrammer.


Referencer

  1. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (www.dsks.dk); 2003
  2. Kjærgaard J et al. Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet. Munksgaard. København. 2001
  3. www.kvalitetsinstitut.dk
  4. Sackett D L et al. Evidence-Based Medicine: What it is and what it is'nt?. BMJ;1996;312:71-2.


Artikel:

Bedømmelse af en klinisk retningslinje - hvordan er proceduren?
Preben U. Pedersen, lektor, Ph.d, Leder af Center for Kliniske Retningslinjer.


Center for Kliniske Retningslinjer - nationalt clearinghouse er nu etableret og parat til at modtage og bedømme Kliniske Retningslinjer. Derfor vil der i dette indlæg kort blive beskrevet fremgangsmåde for at indsendelse og proceduren ved bedømmelse og tilbagemelding om resultatet til indsenderne.

Kliniske Retningslinjer kan vederlagsfrit blive bedømt, når de indsende fra sygehusenheder, der er medlem af Center for Kliniske Retningslinjer, for øvrige indsender vil der blive afkrævet et beløb for arbejdet.

Kliniske Retningslinjer kan indsendes til bedømmelse, når den pågældende afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen har signeret for denne. Den Kliniske Retningsline indsendes elektronisk på E-mail kontakt@kliniskeretningslinjer.dk.

Intern vurdering
Indenfor 14 dage foretager sekretariatet en indledende vurdering af, om retningslinjen er udformet i henhold til anbefalinger om udformning af Kliniske Retningslinjer, (se skabelon på Centrets hjemmeside) og der foretages en bedømmelse af retningslinje baseret på punkterne beskrevet i AGREE instrumentet.
Hvis sekretariatet skønner, at retningslinjen lever op til gældende krav, kan den sendes til ekstern bedømmelse. Ellers vil afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, der har indsendt den Kliniske Retningslinje, modtage en kort beskrivelse af mangler, hvorefter den pågældende afdeling selv afgør, hvordan der arbejdes videre med retningslinjen.

Vurderer sekretariatet, at den Kliniske Retningslinje lever op til gældende krav, sendes retningslinjerne til peer review.

Ekstern vurdering
Ved udvælgelse af peer reviewer sikres faglig indsigt i retningslinjens emne område og indgående kendskab til den/de metoder, der beskrives i retningslinjen. Man kan blive udvalgt som bedømmer, hvis man er en faglig ekspert, der som minimum har en relevant kandidat- eller mastergrad og indsigt i det kliniske område.
Dasys' faglige selskaber kan kontaktes med henblik på forslag til bedømmere til ekspertgruppen.
Sekretariatet vurderer om bedømmernes kvalifikationer er i overensstemmelse med de krav, der er udstukket af Videnskabelig Råd, hvorefter bedømmerne forespørges om de vil foretage bedømmelsen.

Bedømmerne har nu 4 uger til at foretage deres bedømmelse af den kliniske retningslinje. Deres bedømmelse indsendes til centret, hvor bedømmelsen sammenskrives. Hvis sekretariatet sammenskrivningen af de eksterne bedømmeres arbejde resulterer i, at retningslinjen lever op til gældende krav, kan den sendes til endelig bedømmelse i Videnskabelige Råd. Ellers vil afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, der har indsendt den kliniske retningslinje, modtage en kort beskrivelse af mangler, hvorefter den pågældende afdeling selv afgør, hvordan der arbejdes videre med retningslinjen.

Endelig godkendelse
Før den afsluttende bedømmelse i Videnskabelige Råd kontaktes rådets formand, som udpeger minimum to fra rådet, der gennemgår sammenskrivningen og foretager en endelig bedømmelse af den kliniske retningslinje.
Hvis rådets endelige bedømmelse resulterer i, at retningslinjen lever op til gældende krav, vil formanden for Videnskabelige Råd indstille til Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer retningslinjen godkendes. Hvis retningslinjen ikke klarer denne sidste bedømmelse vil afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, der har indsendt den kliniske retningslinje, modtage en kort beskrivelse af mangler, hvorefter den pågældende afdeling selv afgør, hvordan der arbejdes videre med retningslinjen.

Efter endelig godkendelse i Råd for Center for Kliniske Retningslinjer offentliggøres den Kliniske Retningslinje på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside med angivelse af navn på afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, hospital og den person, der er ansvarlig for udarbejdelse og revision af den kliniske retningslinje. Det vil endvidere fremgå, hvem der har bedømt den kliniske retningslinje, hvornår retningslinjen er godkendt og hvor længe den er gældende.

Der er indlagt tre vurderinger af en klinisk retningslinje i det system, som her er beskrevet. Dette er gjort for at sikre en høj kvalitet og dermed sikkerhed i forhold til anvendelse af retningslinjen i en klinisk praksis. Samtidig har vi forsøgt at holde godkendelsesprocessen på under tre måneder.

På Centrets hjemmeside under "Downloads" findes Skabelon for Kliniske Retningslinjer, Agree-instrumentet til bedømmelse af en klinisk retningslinje, samt en checkliste over, hvad man kan kontrollerer inden man sender retningslinjen ind til bedømmelse.
                                                                                         

 

 

Program for åbning

Onsdag den 3. september 2008, kl. 13.00 - 16.00
Auditoriet, Høegh-Guldbergsgade 6A, århus
Afdeling for Sygeplejevidenskab

Det er os en stor glæde nu at kunne indbyde til officiel åbning af centret og ser frem til i forbindelse med åbningen at sætte fokus på centrets faglige indhold og muligheder.

Program:
Velkomst til Aarhus Universitet…… v/ Søren Mogensen, Dekan, dr.med.

Centrets tilblivelse, organisering og tilknytning v/Inge Madsen, Formand for dasys
 
Centrets rolle i forhold til..

Sundhedsstyrelsens strategi for udvikling af kliniske retningslinjer v/Vicedirektør Claus Munk Jensen, cand. med. Sundhedsstyrelsen

Sygeplejefaglige ydelser på sygehusene v/Helen Bernt, Sygeplejedirektør, cand. cur. Rigshospitalet

Betydning af kliniske retningslinjer i daglig klinisk praksis v/Lisbeth Bliksted, Klinikoversygeplejerske, Hospitalsenhed Vest

Kvalitetsniveauet af kliniske retningslinjer v/Preben Ulrich Pedersen, Lektor Ph.dD. Leder af centret
  
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsnet v/Vibeke Krøll, Chefsygeplejerske MPH, Formand, Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer
  
Afslutning v/ Inge Madsen

Herefter vil dasys være vært ved en reception.

Rent praktisk: Af hensyn til pladsen inviteres max to personer fra hvert medlemshospital samt en person fra de sygeplejefaglige selskaber. Tilmelding er ikke nødvendig.

Slides kan efter 3. september findes under downloads på www.kliniskeretningslinjer.dk


Kontakt til Center for Kliniske Retningslinjer:

Daglig leder: Preben Ulrich Pedersen, tlf. 8942 4855, E-mail: kontakt@kliniskeretningslinjer.dk

Formand for Rådet for Kliniske Retningslinjer Vibeke Krøll, E-mail: vkr@sks.aaa.dk

 

Udgiver: Center for kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
ansvarshavende redaktør for Nyhedsbrevet: Vibeke Krøll.

Nyhedsbrevet kan frit sendes videre til andre eller kopier. Ved citat eller reference skal der angives kilde.
 

 

Med venlig hilsen
Center for Kliniske Retningslinier