Center for Kliniske Retningslinjer
 
 

Logo nyhedsbrev


Maj 2010 Årgang 3 Nummer 2

Leder

Af Vibeke Krøll, formand for Råd for Kliniske Retningslinjer

Sommeren står for døren, det er mulighedernes tid…….

Med dette Nyhedsbrev vil jeg allerførst ønske UC Metropol og Bispebjerg Hospital velkomne som medlemmer af Centret. Godt at stort set alle hospitaler nu er medlemmer, for det sikrer, at mange sygeplejersker både kan bidrage til udvikling af kliniske retningslinjer og at mange sygeplejersker får mulighed for at udvikle kompetencer indenfor feltet.

University Colleges

Der er nu fem University Colleges, der er medlemmer. Medlemskaberne betyder, at vi får mulighed for at afsætte ressourcer til at understøtte undervisning af studerende og kompetenceudvikling for underviserne på sygeplejerskeuddannelsen. Og det ser vi som uhyre vigtigt, når vi tænker langsigtet. Mange af de kliniske sygeplejersker i daglig klinisk praksis har den udfordring, at de efter endt uddannelse skal tilegne sig kompetencer i udvikling af kliniske retningslinjer. Bestræbelserne i dette skal have stor anerkendelse, for hvis ikke vi undersøger, hvilken sygepleje, der giver de bedste resultater for patienterne misser vi vores opgave som en videnskabelig sundhedsfaglig disciplin.

Når det er sagt, så er det bedste, at det kommer ind med ”modermælken” så at sige. At de sygeplejestuderende allerede under studiet erhverver sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne foretage en systematisk litteratursøgning, at kunne formulere et sygeplejefagligt relevant fokuseret spørgsmål og på baggrund af dette udarbejde anbefalinger til klinisk praksis.

I starten af maj afholdt vi en temadag for alle University Colleges i Danmark, læs mere om det på hjemmesiden. Deltagerne på temadagen var enige om, at netop integrering af kliniske retningslinjer er en brobygger mellem teori og praksis, og at der er behov for at anskue denne brobyggerfunktion kreativt. Kan de enkelte hospitaler inddrage underviserne i udarbejdelse af kliniske retningslinjer, er det muligt at involvere de studerende i enkelte faser af udviklingen, mens de er i klinisk praksis og hvordan tænker vi kliniske retningslinjer ind fra starten af uddannelsen? Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst på temadagen.

Det er nu aftalt, at de University Colleges, der er medlemmer, etablerer kontaktundervisere/-teams til centret, at vi henover efteråret vil invitere underviserne til et par temadage med mulighed for at opkvalificere kompetencer fra teori til anvendelse og endeligt at komme tættere på, hvad det enkelte uddannelsessted har behov for. Samtidig har vi i centret frikøbt adjunkt Lea D. Nielsen fra UC Syddanmark 16 timer/uge fra 1. januar 2011 (Lea er på barsel lige nu). Hun får den særlige opgave at understøtte undervisere på UC’ere der er medlemmer i at kunne give en kvalificeret undervisning i kliniske retningslinjer, at udvikle måder til brobygning mellem skoler og klinik og endelig at servicere med diverse undervisningsmateriale.

Den ”aggressive” strategi

I centret tages der mange initiativer hver dag. Det vigtigste for os er, at vi sætter ind de steder, hvor der er brug for hjælp, så der udvikles kliniske retningslinjer indenfor væsentlige områder i dansk sygepleje.

Vi er til for medlemmerne!

Når Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer ser på resultatet af alt arbejdet, så konstaterer vi i skrivende stund, at der er 39, der har indmeldt, at de vil udarbejde en retningslinje indenfor et givent område, at der er 7 under bedømmelse og at kun 4 er godkendt. Vi har nu længe kigget på tallet ”4”. Og vi bliver mere og mere utålmodige. Det er der sikkert også andre, der er. Vores mål er, at der kommer rigtig mange retningslinjer, der bedømmes og godkendes. Kun da tjener vi vores professionelle ansvar og vores patienter.

På det sidste rådsmøde besluttede vi derfor at gå mere direkte og aggressivt til værks ved at centret kontakter alle for at undersøge, om de stadig vil udvikle en retningslinje indenfor det angivne område, om de har brug for hjælp, om vi i centret kan gøre mere for at understøtte arbejdet?

Vi konstaterer, at der er rigtig mange engagerede sygeplejersker, der gerne vil. Vi konstaterer også, at indmelding af en bestemt klinisk problemstilling, som man ønsker at udvikle retningslinjer indenfor, ofte tages af en til to ildsjæle lokalt, og at man ikke får drøftet, om det er muligt at afsætte tid til det, hvilken støtte, der skal stilles til rådighed osv. Og at det ikke altid er forankret i ledelsen. Det gør arbejdet sårbart. Og det kræver tid, kompetence og prioritering at udvikle en klinisk retningslinje. Forudsætningerne for arbejdet er vi nødt til drøfte nærmere som lederne.

Vi vil snart have flere retningslinjer igennem hele processen, og der skal være flere, der godkendes uden at vi går på kompromis med kvaliteten. For det tjener ikke vores patienter!

Mange vil opleve, at blive kontaktet af centrets medarbejdere i denne tid. Tag det som en håndsrækning! Vores mål er, at tallet ”4” meget snart fordobles.

Og i det hele taget: Giv os tilbagemeldinger på, hvordan vi kan understøtte jeres arbejde endnu mere. Oprigtigt – vi vil meget meget gerne have tilbagemeldinger.

Nyhedsbrevet denne gang

Tja, lederen blev vist længere denne gang. Tag det som et udtryk for, at vi meget gerne vil i dialog med jer.

Denne gang bringer vi to faglige artikler.

Den ene artikel illustrerer, at udvikling af en klinisk retningslinje kræver, at der er solid viden at udvikle ud fra. Og er der ikke det, så er indsatsområdet at skabe denne viden.

Center for Kliniske Retningslinjer har som strategisk mål bl.a. at pege på områder for forskning og igangsætte forskning på områder, hvor der i dag ikke foreligger forskning, der kan danne grundlag for en klinisk retningslinje. Her er udfordringen stor. Bl.a. foreligger der ikke ”interventionsstudier, der har testet interventioner i forhold til styrkelse af egenomsorgsadfærd, hos patienter efter afsluttet rehabilitering fra sygehuset”. Det kan du læse mere om i artiklen: ”Rehabiliterende sygepleje til hjertepatienter” af Palle Larsen.  
Den anden artikel illustrerer nødvendigheden af at arbejde tværfagligt, at skabe et fælles sprog og en entydighed, der sikrer patienterne. Den beskriver nytten af standisering i pleje og behandling af den enkelte patient. Det kan du læse mere om i artiklen ”Gavner det den enkelte patient, at der udarbejdes kliniske retningslinjer?" af Bodil Sestoft og Claus Valter Rohde.

Med dette vil jeg ønske alle medlemmer en god sommer. Husk nu den årlige dokumentationskonference d. 22. og 23. september 2010, programmet udkommer medio juni. Hold dig orienteret på www.dasys.dk eller www.kliniskeretningslinjer.dk.
  
 

Udgiver: Center for kliniske Retningslinjer – Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
Ansvarshavende redaktør for Nyhedsbrevet: Vibeke Krøll.
Nyhedsbrevet kan frit sendes videre til andre eller kopier. Ved citat eller reference skal der angives kilde.
Nyhedsbrevet kan også læses på Centrets hjemmeside