Center for Kliniske Retningslinjer

 

 

 

Logo nyhedsbrev

 


Januar 2013

Årgang 6

Nummer 1


Fremtidig universitær tilknytning af Center for Kliniske Retningslinjer.

Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) som ejer Centret, har i december indgået aftale med Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi om at Center for Kliniske Retningslinjer(CfKR), fra 1. februar 2013 vil være placeret her.

Der har været ført drøftelser med flere universiteter om den fremtidige placering, men DASYS fandt, at Centret ville få bedst mulighed for fortsat udvikling i et samarbejde med Aalborg Universitet.

CfKR har i de sidste fire år været gennem en rivende udvikling og er nu nået til et punkt, hvor det er nødvendigt, at Centret har mulighed for udvikling af en tværfaglig profil. Fra oprettelsen i 2008 har det været planerne at flere professioner skulle kunne benytte Centret, derfor navnet Center for Kliniske Retningslinjer, heri ligger der ikke tilknytning til en specifik profession.

Fra august 2012 har Dansk Multidisciplinær Cancergruppe for Palliation (DMCG-Pal) været medlem af CfKR og derved haft mulighed for at få kvalitetsbedømt de kliniske retningslinjer, der udvikles i deres regi. Endvidere har Centret ansat en videnskabeligmedarbejder 16 timer om uger, der skal varetage vejledning af arbejdsgrupperne i regi af DMSG-Pal. Det betyder, at alle hospices i Danmark kollektivt er medlemmer af Centret og kan trække på vores ekspertise og deltage i kurser til reduceret pris.

God dokumentation bygger på, at oplysninger om patienterne kan genkendes, genfindes og genbruges, både på det patientnære niveau og for grupper af patienter. I kliniske retningslinjer skal man derfor komme med forslag til indikatorer mhp monitorering. Monitorering både af anvendelse af den kliniske retningslinje, men også monitorering af effekten af at anvende anbefalingerne i praksis. Dette sidste kan gøres ved at få data ind i allerede eksisterende kliniske databaser. Det kræver sundhedsinformatiske kompetencer at finde de rigtige klassifikationssystemer og koder. En del koder eksisterer allerede, men andre skal udarbejdes.

For sikre at der fremover anvendes definitioner og monitoreringskoder, der er i overensstemmelse med eksisterende danske klassifikationssystemer, vil alle kliniske retningslinjer når de intern bedømmes også blive chekket for om koder er i overensstemmelse med eksisterende klassifikationssystemer.

Som opfølgning på regerings initiativ om udvikle af nationale kliniske retningslinjer, har Sundhedsstyrelsen nedsat arbejdsgrupper, der skal komme med forslag til udformning og metodisk fremgangsmåde ved udvikling af kliniske retningslinjer.

Når Sundhedsstyrelsens skabelon og metodiske forslag er endelig vedtaget, vil Centret og indarbejde disse i den eksisterende skabelon og manual. Det forslag der ligger på bordet vil øge kvaliteten af kliniske retningslinjer, men det kommer til at give faglige udfordringer. Centret har været på forkant med udviklingen ved at være et Collaborating Centre for Joanna Briggs Institute (JBI), Adelaide, Australien. Ved samarbejdet med JBI har Centrets medarbejdere fået øget metodiske kompetencer, der vil være brug for ved anvendelse af Sundhedsstyrelsens metodiske anbefalinger.

Hvordan dette kommer til at påvirke Centrets tilbud til medlemmerne, vil vi orientere om, når vi har et overblik over, hvor omfattende ændringerne bliver.

Samarbejdet med Aalborg forventes at give følgende fordele:

• Centret bliver integreret i et institut, der arbejder med klinisk videnskab og teknologi dvs både metodisk udformning af synteser af eksisterende viden og metoder til at implementere denne viden i praksis

• Centret bliver en del af et tværfagligt forskningsmiljø

• Får kontorfaciliteter i Aalborg og på sigt også i København

• Samarbejdsaftalen er økonomisk bedre for Centret

• Stilling som leder af sekretariatet klassificeres som professor mso.

Med den aftale der er indgået mellem DASYS og Aalborg Universitet, tror vi på at Center for Kliniske Retningslinjer, vil få styrket sin position nationalt og internationalt, således Centret fortsat fremstår som en ligeværdig og stærk samarbejdspartner i forhold til udarbejdelse af kliniske retningslinjer.

Center for Kliniske Retningslinjer fik mulighed for en universitær tilknytning ved Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet, hvilket vi har været meget taknemlige for. Derfor skal der lyde en stor tak til Aarhus Universitet, fordi de var med til at give os mulighederne for at blive etableret. Samarbejde med Aarhus Universitet ophører ikke totalt idet flere medarbejder fra Institut for Folkesundhed, fortsat vil være en del af vores videnskabelige ressourcepersoner. Så Aarhus tak fordi I troede på os, og vi håber på et fortsat godt samarbejde!

I 2010 blev ”Kliniske retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne indlagte patienter” publiceret. I indledningen redegøres for at patienter især på rehabiliteringsafdelinger har problemer med mundhygiejnen. Der foreligger ingen undersøgelse behov for mundpleje blandt patienter på akut-afdelingerne. Dette besluttede man sig for at undersøge i Gentofte. Resultatet kan læses her Kliniske retningslinjer – kan være med til at initiere relevante forskningsprojekter i klinisk praksis”. Artiklen er et godt eksempel på, hvordan man i en klinisk praksis på baggrund af et instrument i en klinisk retningslinje, kan undersøge en relevant problemstilling.

Afslutningsvis vil vi ønske alle et godt nytår og vi ser frem til et godt og spændende 2013 og glæder os til de udfordringer året vil bringe både med flytning af Centret og nye metodiske krav.

Venlig hilsen

Helen Bernt Andersen

Preben Ulrich Pedersen

Formand for Rådet for Retningslinjer

Leder af Center for Kliniske Retningslinjer

 

Udgiver: Center for kliniske Retningslinjer – Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
Ansvarshavende redaktør for Nyhedsbrevet: Preben Ulrich Pedersen.
Nyhedsbrevet kan frit sendes videre til andre eller kopier. Ved citat eller reference skal der angives kilde.
Nyhedsbrevet kan også læses på Centrets hjemmeside