Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering

Baggrund
Ønsket om amning i Danmark er højt. I klinisk praksis hersker divergerende holdninger i forhold til om anvendelsen af suttebrik under ammeetablering har positiv eller negativ indflydelse på amning. Anvendelsen af suttebrikker er høj i Danmark. Henholdsvis 29% for mature børn og 54% for præmature børn.

Formål
At opstille anbefalinger for anvendelse af suttebrik under ammeetablering af mature og præmature børn med henblik på at reducere barrierer for eksklusiv amning i seks måneder og fortsat amning i 12 måneder eller længere i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Patienter

  • Mødre, der ønsker at amme
  • Førstegangs- og flergangsfødende
  • Nyfødte børn, både præmature og mature børn, fra fødslen til amning er etableret

Intervention/er
Anvendelse af suttebrik under ammeetablering.

Inkluderet studier
To kohortestudier.

Outcomes

  • Eksklusiv amning ved udskrivelse
  • Eksklusiv amning ved fire måneder
  • Postmenstruel alder ved etablering af eksklusiv amning
  • Adækvat vægtstigning
  • Vægttab > 10%

Søgestrategi
Der er søgt efter eksisterende retningslinjer og reviews i relevante databaser (Tripdatabase, JBI Best practice sheets, NICE UK, SIGN, HTA database, RNAO, SBU, Social styrelsen Sverige, Kunnskapscenteret Norge, Helsedirektoratet Norge, Sundhedsstyrelsen Danmark, Academy of Breastfeeding Medicine).

Der gennemføres desuden en systematisk søgning efter primærlitteratur i PubMed, CINAHL, Embase og Cochrane. Endelig håndsøges i relevant litteraturs referencer samt efter grå litteratur

Kvalitetsvurdering
Artiklerne er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers checklister.

Datasyntese
Data er i muligt omfang syntetiseret i en metaanalyse og opsat i Summary of Findings tabel.

Anbefaling
Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under
ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive
ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering
af eksklusiv amning af det præmature barn.

Godkendelse
Godkendelsesdato: 23. april 2019
Revisionsdato: 23 oktober 2023
Udløbsdato: 22. april 2024

Se den fulde retningslinje i boksen til højre